De bedste SEO tips fra danske SEO eksperter

af | aug 26, 2019

SEO kan være lidt af en jungle at rode rundt i, hvis man ikke er ekspert inden for området.

For at hjælpe dig med at finde information hurtigere, har vi samlet en liste med de bedste tips fra danske SEO eksperter. 

Listen vil blive opdateret løbende, så du altid kan finde de bedste og nyeste tips!

 

De bedste SEO tips fra de bedste SEO kilder

Først og fremmest vil vi godt have lov at sige, at vi kun har indsamlet tips fra personer, som vi VED kan deres kram. Det er SEO eksperter fra hele Danmark, der har skrevet deres bedste tip ned, og herefter sendt det ind til os.

For det andet, så er det også tips, som vi selv mener fungerer og giver værdi. På denne måde sikrer vi os, at vi har den ultimative liste med tips fra troværdige eksperter. Så kan du selv lægge en SEO strategi.

Lad os dykke ned i det! 

1. Gør brug af en ordentlig struktur og topic clusters

Jonas Skalbo,
SEO Ekspert hos Snippet SEO

En ting som jeg tit ser fejl i, er opbygningen af en hjemmeside. Det er vigtigt at have en god struktur på din hjemmeside, da det viser den måde dine forskellige sider er forbundet til hinanden. Man skal nemlig også tænke over linkbuilding internt. Dette bliver også kaldt internal linking. Ved at gøre dette ordentligt, kan du få gode “topic clusters” (topic clusters bliver beskrevet længere nede).

Internal linking er den måde, du kan vise hvilke sider hører sammen, og dermed hvilke sider der omhandler samme emne. Du kan se på det ligesom linkbuilding. Jo flere sider der linker til dig, jo højere er styrken. Det er lidt det samme med internal linking. Lad os kigge på en god struktur, og hvordan man skal lave interne links for at opnå det bedste resultat.

Topic clusters

Topic clusters betyder på dansk “klynger af indhold”. Det går ud på, at forbinde alle de sider, der omhandler samme emne med hinanden, og samtidig forbinde disse til en “pillar page”. En pillar page er en side inden for et emne, der har hovedsøgeordet som target keyword. Lad os tage et eksempel med udgangspunkt i “SEO”:

Hvis jeg skulle bruge denne metode om SEO, så ville jeg starte med at skrive et langt, informerende og helt igennem fantastisk indlæg omkring SEO. Dette ville være min pillar page (disse skal som regel være enormt god kvalitet, siden der vil være høj konkurrence på det udvalgte søgeord).

Efter denne er skrevet, vil jeg skrive en masse blogindlæg (eller undersider) om underemner inden for SEO. Dette kan fx. være SEO for begyndere, hvordan man skriver gode seo tekster eller hvordan man laver lokal SEO.

Efter man har skrevet disse indlæg, skal man sørge for at linke til hovedteksten og andre undersider. Man vil samtidig sørge for, at hovedteksten linker ud til undersiderne. Husk at bruge dit søgeord som anchor tekst (Anchor teksten er den tekst som læseren kan se. I følgende link er anchor teksten “SEO“). På billedet herunder, kan du få en ide om, hvordan en hjemmeside bør opbygges.

Har man flere emner på sin hjemmeside, fx SEO, Facebook Annoncering og E-mail marketing, så skal man sørge for at holde de forskellige “Clusters” adskilt. Man skal altså ikke linke fra et blogindlæg om SEO, over til en tekst om Facebook annoncering. Dette er for at holde emnerne super specifikke. Det er ligesom man ikke får noget ud af, at få et backlink fra en artikel om kaffe, hvis man sælger sko – der er ingen relevans, og det giver derfor ingen mening at gøre det. Se opbygningen herunder.

2. Broken links som linkbuilding metode

Loui Kiær,
SEO Ekspert hos Plutonic Media

Et broken link – eller på dansk et dødt link – er et link, som henviser til en hjemmeside eller server, der er utilgængelig. I de fleste tilfælde vil der være tale om en 404-fejl, som indikerer at hjemmesiden eksisterer, men at den pågældende underside ikke kunne findes.

Et broken link kan være problematisk, fordi de besøgende først og fremmest ikke kan tilgå det ønskede indhold på hjemmesiden. I værste tilfælde vil det betyde, at de kigger andre steder på Google for at finde den ressource eller information, som de ønsker.

Det kan påvirke dine organiske placeringer, eftersom de besøgendes adfærd har en direkte indflydelse på Googles RankBrain algoritme. Desuden har links en stor signalværdi i Googles øjemed og er et tegn på kvalitet. Ved at rette op på døde links kan du tilføje kontekst til din hjemmeside, forbedre brugeroplevelsen og ikke mindst få den optimale værdi ud af det enkelte link.

Du kan benytte populære SEO-værktøjer såsom Ahrefs til at danne dig et overblik over døde links på både dit eller konkurrenternes website. Hvis din konkurrent har et dødt link, men du har tilsvarende indhold til det der linkes til, kan du prøve og henvende dig til linkets kilde og forslå at linke til dig i stedet.

Vil du have flere kunder gennem Google?

3. Find dit link-mål baseret på konkurrenterne

Mohammad Dadkhah,
SEO Ekspert hos Dadkhah.dk

Når det kommer til linkbuilding, så skal du tænke volumen. Vi taler ikke om fiverr mængde, hvor du får 10.000 links for 5 $, for det er spam. Men et par links fra kæmpe nyhedssider er hellere ikke nok til at opnå 1.pladser på topsøgeord, og det skaber ikke nok trafik.

Hvor mange så?

Brug Ahrefs og lav en “Domain Comparison”, hvor du taster dit domæne igennem ift. top3 resultaterne på dit topsøgeord.
Se så på “Ref Domains”, som står for Referring Domains og betyder antal sider, som linker til din side.

Hvis du har 5 sider, som linker til din side, og dine top3 konkurrenter har et sted mellem 400-600 sider, som linker til deres side, så er det en god indikatior til, hvor meget du er bagud. Du skal ikke matche 1:1, men at gå fra fx. 5 til 30 kommer nok ikke til at placere dig i top3

4. Linkbuilding-hack: Mentions

Thomas Østerkjerhuus,
SEO Ekspert hos Morning Train

En væsentlig faktor i SEO er linkbuilding, men det kommer nok ikke som et chok. Jeg mener, at omtrent 40% af SEO-arbejdet ligger i linkbuilding.

Udfordringen med linkbuilding er, at Google i sagens natur er imod, at man linkbuilder, fordi de gerne ser, at man ikke ”manipulerer” med søgeresultaterne. Det betyder, at alle opdateringer, som Google gennemfører på link-området, altid handler om at detektere ”ikke-organiske” links og sørge for, at de ikke giver værdi.

Dette statement er ikke hevet et vist sted fra, men er blevet udtalt af selveste John Mueller, som er Webmaster Trends Analyst hos ingen ringere end Google selv.

Så Google vil altså have organiske links – men first things first: Hvad er organiske links?

Organiske links er links, som er kommet naturligt til dig, fx hvis et medie skriver om dig, fordi du har lavet noget banebrydende research, eller fordi I er samarbejdspartnere.

Mit tip er et lille trick til, hvordan du finder alle dem, som nævner dig, men som ikke linker til dig. Folk, som snakker om dit brand med navns nævnelse refererer allerede til dig. De mangler så bare at gøre det på en måde, hvorved Google kan kreditere dig noget værdi fra den reference – nemlig med et link.

Tricket er simpelt: Du går ind på Google (google.dk), og så skriver du følgende søgekommando, hvor du bare skifter brandet ud som står i citationstegn (morningtrain):

intext:”morningtrain” -url:”morningtrain”

Søgeresultaterne som nu kommer frem er nu for alle dem som nævner dit brand. Noter dem ned på en liste og tag derefter fat i dem via telefon eller mail – telefon virker bedst. Og få spørg om de ikke vil linke til jer. I promise you, 60% vil sige ”intet problem” og indsætte et links.

Dette link er super stærkt fordi:

  • Det var gratis
  • Det kommer til at ligge der forevigt (most likely)
  • Det har værdi i Google og ud fra Googles tidligere opdateringer ligner det at det er denne type links, som Google i fremtiden vil tilskrive stor værdi
  • Det er højst sandsynligvis på et godt grundlag at de nævner jer – måske er det en samarbejdspartner, en som har haft en god oplevelse med jer eller en som anbefaler jer, altså: linket kan i sig selv generere trafik.

Vi har selv har stor succes med denne metode – så strategien virker.

5. Sidetitel og metabeskrivelsen er vejen til kliks

Thomas Bogh Rasmussen,
SEO Ekspert hos Bonzer

I dag er metabeskrivelsen i følge mange undersøgelser ikke længere en direkte ranking faktor hos Google. Så betyder det, at vi bare skal droppe den? Bestemt ikke!

For når jeg skriver, at sidetitlen samt metabeskrivelsen er vejen til kliks, taler jeg af erfaring. Fordi før folk vil vælge din side fremfor dine konkurrenters på Google, så kræver det, at du fanger deres opmærksomhed. Men først, hvad er en metabeskrivelse kort fortalt?

Sidetitel og metabeskrivelsen er den lille beskrivelse, som står ud fra hvert søgeresultat i Googles feed. På side 1 er der ca. 10 organiske søgeresultater (plus-minus), hvorfor det handler om at være det ene resultat, som får flest besøgende → hermed størst potentiale for kunder. For selvom man ligger i de øverste resultater, er det ikke sikkert, at man får flest besøgende – det afgørende her er sidetitel og metabeskrivelse.

Så hvordan øger man sin CTR (Click-Through-Rate) med en metabeskrivelse?

Hvis du vil stå stærkt, skal du først og fremmest gøre din sidetitel og metabeksrivelse sælgende! Gør det lille tekststykke nemt og ‘appetitligt’, så folk hellere vil ind på din fremfor en konkurrents side. Derfor skal du også vide, hvad det klare search intent er, så du kan placere den helt gode elevator tale i din beskrivelse.

Herudover er det selvfølgelig vigtigt for keyword genkendeligheden, at du både i sidetitel (som er den øverste overskrift) samt metabeskrivelsen (den nederste beskrivelse) inddrager det keyword, som der rankes på. Husk i forlængelse, at der på bærbar/desktop typisk maksimum må være en beskrivelse på 158 tegn, hvor det på mobilen er 120.

Til sidst kan brugen af Schema Markup hjælpe på udvalgte resultater, hvor det er vigtigst at få flest kliks (evt. forsiden eller de sider hvor salgene skal hjem). Schema Markup indebærer brugen af stjerner fra Trustpilot – såfremt der er nok anmeldelser. Brugen af stjerner giver dig et visuelt boost, så du fanger opmærksomheden samt opnår troværdighed, da folk fra starten af kan se dine gennemsnitlige bedømmelser (såfremt de er gode).

Nedenfor ses to eksempler på sidetitler og metabeksrivelser på søgningen “betalingsløsning” (jeg behøver vel ikke fortælle hvilken en, som har den største organiske vækst):

og

Så når du først rammer første side af Google, er metabeskrivelsen utrolig vigtig for trafikken. Ligger du ovenstående råd sammen, bør du være godt klædt på til at øge din CTR, så du bliver superstjernen blandt Googles mange søgeresultater.

6. Tænk E-A-T ind i alt SEO du laver

Lars Skjoldby,
SEO Ekspert hos Skjoldby & Co

E-A-T står for ekspertise, autoritet og troværdighed, og det er du nødt til at tænke ind i alt det SEO-arbejde, du laver i dag og fremadrettet samt i de digitale fodspor du, dine medarbejder og din virksomhed sætter, og har mulighed for at sætte online.

Spørg også dig selv, hvordan du kan vise, at du har ekspertise til at udgive det du udgiver, at udføre det du vil udføre eller at sælge det du vil sælge. Få ekspertisen synliggjort på jeres eget website, men også hvor du og dine kollegaer ellers er omtalt på nettet. Sørg for at få kædet disse ting sammen f.eks. med links.

Når du laver og udgiver indhold på dit website, så sørg også for, at det er troværdigt. Spørg dig selv, hvad der skal til for det er troværdigt. Det handler blandt andet om rigtigheden. Det kan også handle om kildeangivelse. Det kan handle om grundigheden af emnet. Det kan handle om helt banale oplysninger som kontaktinfo og forretningsbetingelser. Det kan også handle om andres gode oplevelse med dine produkter, ydelser eller din virksomhed generelt, såvel som jeres måde at drive forretning på. Troværdigheden kan altså både være noget, der sker på dit site såvel som på andres websites.

Autoriteten opstår primært væk fra jeres website, men måske på baggrund af ting der er startet hos jer selv. Undersøg om du og dine medarbejdere bliver omtalt de rigtige steder – og hvis ikke, få det til at ske. Det kan være i lokale medier, nationale medier eller internationale medier. Det kan også være mere branche- eller netværksspecifikt. Det kan være i interviews eller til konferencer.

Du opnår altså ikke højere ekspertise, autoritet eller troværdighed ved at løbe efter links fra private blog networks og linkkataloger ingen besøger, eller ved at jagte en bestemt linkprofil med X-antal procent dofollow og nofollow links fordelt på Y-antal IP-klasser, eller at du bruger dit søgeord Z-antal gange i dit indhold.

Du opnår E-A-T ved at være transparent, sand ekspert, der er vellidt af andre.

7. Opfyld brugerens ønske fra starten

Thomas Rosenstand,
SEO Ekspert hos Conecpt Interest

Når et menneske søger i Google efter noget, er det jo – næsten altid – med et specifikt formål. Det kan være alt fra at ville købe et givent produkt, finde bedste pris på et produkt, få svar på spørgsmål eller finde løsninger på problemstillinger. Husk den med at bore huller i beton – det er ikke alle, der ved, at der skal en slagboremaskine til, og før de har lært det, søger de ikke efter en slagboremaskine.

Et menneske med alvorlige hovedpiner søger heller ikke akupunktur, før det menneske har fået tanken, at akupunktur kan hjælpe. Hvis du lever af at stikke nåle i folk, er det ikke nok, du sælger akupunktur – du skal også sælge fjernelse af hovedpine.

Måske afholder du metakognitive samtalegrupper – og det er jo ret cool i sig selv. Men hvis du ikke sørger for, at folk, der kan have gavn af de grupper – men ikke aner, de eksisterer – kan finde dig, fordi du kun er synlig på “metakognitive samtalegrupper” men ikke på for eksempel “hjælp til at slippe af med angst”, får du kun et lille udsnit af dine potentielle kunder i tale.
Og når de så̊ lander hos dig: Giver du dem en lige på og hårdt tekst, der med det samme bekræfter dem i, at de er gået det rigtige sted hen? Eller giver du dem en lang smøre, der lige her og nu er ligegyldig for dem?

Sørg for, at du på hver eneste side “iskoldt” og med det samme får fortalt, hvad det handler om. Gem alle de lange smører, diverse Gajolæske-citater og stemningsfyldte billeder til længere nede på siden. Du har – helt bogstaveligt – få sekunder til at fange din gæst. Misser du den mulighed, klikker de tilbage i Google, og du har mistet en potentiel kunde OG fået et “minus” hos Google.

Beklager – men det betyder også̊, at medmindre dit kæmpestore “Hero” billede øverst på din side indiskutabelt fortæller, hvad det hele handler om, misser du kunder! Ham eller hende, der skal bruge et kursus i stressbehandling, køber ikke noget, hvis skærmen fyldes 2/3 eller helt med et billede af en bølgende kornmark. Sådan er det.

8. Lever dine landingssider op til brugernes forventninger?

Henrik Bondtofte,
SEO Ekspert hos Bondtofte & Co

Det er praktisk talt muligt at få alt til at rangere, i hvert fald i en kortere periode. Årsagen til dette skal findes i, at Google kigger på en lang række kriterier, når et website først og fremmest skal oparbejde sig igennem søgeresultaternes hierarki, men når resultatet først er landet på forsiden, skal det stå sin prøve over for ægte brugere der støder på resultatet.

Det er her brugernes forventning skal indfries og det er her Google er ekstra opmærksomme. For hvad sker der, når en bruger lander på dit resultat? Bliver de tilfredsstillet og bliver på siden eller er de hurtige til igen at forlade siden, for så at prøve et af de andre resultater?

Sidste scenarie, er ikke noget du ønsker dig. Det fortæller nemlig Google, at selvom alt tyder på at dit resultat hører til på forsiden, så giver det ikke en god oplevelse for brugerne og derfor bør det ikke være præsenteret på så lukrativ en placering. Det har med andre ord ikke bestået lakmustesten og det vil dale i placeringer igen, indtil resultatet er ude af de synlige søgesider.

Hvad kan man gøre?

Prøv at foretage samme søgning som brugeren har foretaget og sæt dig i deres sted. Lever dit indhold op til de forventninger, man måtte kunne have til en sådan søgeforespørgsel? Hvis ikke, så prøv at se hvad de andre forsideresultater gør – er deres tekst kortere, længere eller er den mere indbydende, informerende eller noget helt tredje?

Bruger de video og billeder mens din landingsside består af ren tekst? Lav dig nogle læringer af hvad andre har haft succes med. Tit og ofte findes fejlene i manglende visuelle elementer eller sproglige bummerter – eksempelvis at du har optimeret din tekst så meget mod et søgeord, at teksten ikke længere flyder naturligt når et menneske læser den.

Hvordan finder jeg frem til dårligt performende landingssider? 

Åben dit Google Analytics op og gå til -> Adfærd -> Websiteindhold -> Landingssider. Gå nu helt til højre på skærmen, hvor graferne er afbilledet som små ikoner ud for Avanceret og klik på ”Sammenlign”.

Du får nu en indholdsoversigt med benchmarktal, hvor du sammenligner gennemsnittet for dit website som helhed, med de enkelte landingssider.

Sorter nu både på sider per session (fortæller noget om at brugerne har fundet websitet interessant nok, til at klikke sig videre), gns. sessionsvarighed (fortæller noget om hvor lang tid brugerne i snit har været på websitet og dermed hvor længe de har været fastholdt), afvisningsprocent (fortæller noget om hvorvidt landingssiden var interessant eller ej).

Alle ovenstående metrics, kan bruges til at identificere indhold der performer dårligere end resten af websitet indhold. Du kan naturligvis også bruge det til at se hvad der performer bedst og gøre dig nogle læringer der, der måske kan bruges til at forbedre de sider, der performer dårligere end gennemsnittet.

Husk også meta-beskrivelse og sidetitel

Din meta-beskrivelse og sidetitel for dit resultat er også umådeligt vigtigt. For at brugerne overhovedet skal tage stilling til dit website på en forside af et søgeresultat, skal du først og fremmest have lokket dem til at klikke på dit resultat, frem for de 6 til 9 andre organiske resultater. Klikker ingen på dit resultat, har det samme effekt, som når en bruger har en dårlig oplevelse når de lander på din side.

Google vurderer simpelthen at dit resultat ikke er interessant, fordi ingen klikker på det. Og det er ikke så underligt endda, for hvad formål har et resultat, ingen klikker på? Det er blot fyldstof der lige så godt kan fjernes.

Derfor er det super vigtigt, at du får lavet sidetitler og meta-beskrivelser der får folk til at klikke, men du må ikke love mere end du kan holde, for det får brugerne til at forlade siden igen hurtigt og så har vi igen, samme effekt – du ryger væk fra forsiden.

Er du i tvivl om hvordan dine resultater klarer sig rent klikmæssigt, kan du bruge Googles Search Console til at finde frem til din CTR. Sorter på antallet af visninger og fokuser så på de resultater, der får forholdsvist få kliks. Du kan både sortere på antallet af visninger, kliks, position så vel som CTR (Click-Through Rate).

9. Fokuser på Click-rates, long-tail keywords og informationsfyldte kategorisider

Sasa Kovaecevic,
SEO Ekspert hos Obisidan Digital

2019 har indtil videre været et år, der har budt på mange ændringer, når det kommer til SEO. Og det påvirker særligt webshops. Google strammer hele tiden skruen for at give sine brugere den bedste oplevelse. 

Som webshopindehaver, giver det både en række udfordringer og en række muligheder, som du kan udnytte til at vækste din forretning yderligere. Men det kræver, at man forstår, hvor Google er på vej hen som søgemaskine. Så for at hjælpe dig og din forretning på vej, kommer der her 3 aktuelle råd til, hvordan du kan vækste din forretning via Google. 

– Kig på click-rates ikke på søgeordsvolumen når du arbejder med søgeord

Fundamentet for din SEO-indsats vil altid være søgeord. Men på grund af den stigende konkurrence i Google, er det afgørende at fokusere på de rigtige søgeord. En trend der gør sig gældende i dag, er at langt færre søgninger i Google resulterer i et klik. Det skyldes, at Google nu kan besvare rigtigt mange søgninger direkte i sine søgeresultater. 

I august 2019 kunne SEO-guruen Rand Fishkin endda vise, at for første gang nogensinde var over 50% af alle søgninger i Google non-click søgninger. Derfor bør man i 2019 først og fremmest vurdere et søgeord på dets klikrate og ikke dets søgevolumen. Det vil sige, hvor mange søgninger resultater rent faktisk i et klik – og hvor mange af disse gør til henholdsvis betalt og organiske resultater?

Mit råd: Fokuser på søgeord med en klikrate på over 60%. Ignorer søgeord med en klikrate under 35%. 

– Gør som Zalando og fang super-long-tail-søgeord

I forlængelse af mit første råd, så bør du ligeledes fokusere en større del af din SEO-indsats på long-tail-søgeord end generiske søgeord. For selvom de generiske søgeord har den højeste søgevolumen, så har de både mere konkurrence på indhold og backlinks, samt en markant lavere klikrate end long-tail-søgeord. I stedet for at fokusere på generiske søgetermer, skal du forsøge at ramme mere specifikke søgninger – med et meget målrettet søgeresultat, end du har gjort hidtil. 

Eksempel: Søgeadfærd når vi køber tøj

Hvis du har en webshop, der sælger Hummeltøj, skal du have en URL der hedder ’/Hummel’. Men der er massevis af Hummel-søgninger. 

Nogle søger efter ’Hummel børnetøj’. Andre søger efter ’Hummel Sko’ og andre søger efter ’Hummel regntøj. Hvis du gerne vil til tops på alle disse søgninger, så er det ikke nok at have én landingsside om Hummel på din webshop.

Du bliver nødt til at gå mere målrettet til værks. I det konkrete tilfælde skal du derfor oprette en landingsside til henholdsvis ’/hummel-sko’, ’/hummel-regntoej’ og ’/hummel-boernetoej’. 

Og hvis du tvivler på effekten af dette råd, så tag et kig på Zalando. Det er sådan de har bygget deres webshop. 

– Byg din webshops kategorisider op omkring information – ikke produkter  

Udover at man skal være opmærksom på, at der kommer flere non-click searches i Google, så skal man som webshopindehaver, også være opmærksom på, at Google giver mindre plads til produktsider, når der foretages produktsøgninger. I stedet for at vise produktsider vælger Google i dag ofte en anden type søgeresultat og dermed en anden type indhold. 

Eksempel: Høvding cykelhjelme

Den dansk-svenske opfindelse Air bag cykelhjelmen fra Hövding er eksploderet i popularitet over de sidste 12 måneder. Søgeordsvolumen er steget markant over de sidste 12 måneder, og der ligger mange salg i dette produkt. Men hvis vi kigger på søgeresultaterne for dette søgeord, så er det kun 3 af de øverste 6 resultater, der består af en konkret produktside. Resten består af informationsartikler eller nyhedsindslag. 

Som webshopejer kan du imødekomme dette ved at basere din forretning på at levere den bedste information om dine produkter. 

Mit råd: Opbyg contentsider eller content-clusters relateret til dine vigtigste produkt- og kategorisider. Du skal stadig have indhold på dine traditionelle kategorisider. Men ved at oprette separate content clusters undgår du at have kategorisider som åbenlyst indeholder store mængder tekst, som forsøger at fange meget bredt, blot for søgemaskinernes skyld. 

Med andre ord: dine produktsider er ikke nødvendigvis dem, du kommer til at rangere med på produktsøgninger. 

10. Search Intent: Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Danni Jessen,
SEO Ekspert hos Wemarket

Når du skal i gang med en søgeordsanalyse, så er det vigtigt, at du indtænker brugerens intention bag søgningen. Hvad er formålet med deres søgning? Vil de have information? Vil de foretage et køb? Alt efter deres intention, så vil det være forskellige søgeord der er relevante. Relevans er mindst en lige så stor del af en søgeordsanalyse, som fx konkurrentanalyser. Når det kommer til relevans, så er det Search Intent der er buzzwordet. Search Intent betyder kort fortalt at din tilstedeværelse i søgemaskinerne, skal stemme overens med den forventning som brugeren har.

Lad os sige at du er en virksomhed der sælger av-udstyr til møde- og konferencelokaler, så tænker du måske at det ville være oplagt at optimere din side imod søgeordet ”konferencelokaler”. Men ville det virkelig det?

Hvis du søger på ”konferencelokaler” i Google, så vil hele første side være fyldt med sider der har til formål at udleje konferencelokaler. Derfor ville det ikke være relevant for dig at optimerer imod søgeordet ”Konferencelokaler”, siden det ikke vil stemme overens med den forventning som brugeren har når de søger på det. Du vil derimod have mere held, med at optimere imod søgefrasen ”av udstyr til konferencelokaler”, selvom frasen har noget mindre mdr. søgninger, så vil du opnå højere relevant trafik, fordi din side stemmer overens med de forventninger som brugeren har. 

Det hele giver lidt mere mening hvis man kigger på Googles missionOrganisere alt information, og gøre det tilgængeligt og brugbart”. Google vil altså altid vægte relevante søgeresultater højere, end mindre relevante søgeresutalteter. Derfor er det vigtigt at din tilstedeværelse på søgemaskinerne er optimeret imod brugerene og deres forventninger, ellers så vil du ikke opnå din ønskede effekt.

11. SEO er en marketingkanal

Martin Khan,
Head of Marketing hos Morningscore.io

Det jeg lægger mest vægt på, når jeg diskuterer SEO med virksomhedsejere er, at
det bør betragtes som endnu en marketingkanal.

Når du læser om SEO, vil du ofte finde udtrykket “…og det er GRATIS!!”.

Det kan sagtens være sandt, hvis du er en en-mands hær, men det er ikke tilfældet for
virksomheder, der vokser (endda kun lidt).

I det øjeblik du går ind i erhvervslivet, bliver du nødt til at prioritere dine opgaver.
Og den tankegang, at SEO er gratis giver slet ikke mening. Det er fordi du kun kan
fokusere på én ting ad gangen – så hvis du alligevel beslutter dig for at skrive
indhold der skal rangere, så ofrer du den tid, du ville have brugt på andre vigtige
opgaver, så som at få nye kunder eller promovere dine produkter/tjenester.

Ikke nok med det, så overvej hvor konkurrencedygtig SEO er i dag – så i
virkeligheden skal du også tilføje omkostningerne ved at købe links/gæste posts.
Derfor kræver denne simple kanal stadig en investering.

Når vi taler om marketingkanaler, er det vigtigste mål for de fleste virksomheder at
se, om det betaler sig – eller med andre ord, om der er afkast på investeringen
(ROI) i kanalen. Alt taget i betragtning, så længe du for hver $1 har brugt, tjener
mere end $1, skaber denne kanal en mulighed. Det gode ved de fleste marketingkanaler, undtagen SEO, er, at du kan teste og tilpasse dem hurtigt. Dog tager SEO tid. Det tager tid at rangere og at tiltrække opmærksomhed – I nogle tilfælde en masse tid. Så for virksomheder der ønsker salg I DAG, er SEO ikke den
bedste løsning.

Jeg har for nyligt skrevet en dybdegående artikel om dette emne. Se de problemer
jeg fandt, og de anbefalede løsninger i denne artikel (på engelsk).

Skal vi hjælpe dig med SEO?