Hvad er de mest brugte søgemaskiner?

af | jul 12, 2019

Når jeg går ind på Google, får jeg tit den samme tanker.

“Hvilke andre søgemaskiner man mon kunne bruge?” – har du nogensinde tænkt over det?

Mens mange bare siger “Lad os Google det” når de skal søge efter noget på internettet, så er der faktisk enormt mange forskellige søgemaskiner.

Det er ikke kun Google der findes derude.

Lad os tage et kig på nogle af dem.

Markedsfordelingen af søgninger pr. måned

  • Google 92% 92%
  • Bing 2,7% 2,7%
  • Yahoo 1,9% 1,9%
  • Ask.com 0.42% 0.42%
  • AOL.com 0,06% 0,06%
  • Baidu 1,03% 1,03%
  • Wolfram Alpha 0,51% 0,51%
  • DuckDuckGo 0,37% 0,37%
  • StartPage 0,25% 0,25%
  • Internet Archive 0,24% 0,24%
  • Yandex.ru 0,53% 0,53%

1. Google 

Af alle søgemaskinerne derude, så er Google klart favoritten. Det er værd at nævne, at Google sidder på 92% af markedet inden for søgninger på computere. Det betyder også, at Google nemt når op på EN TRILLION (1.000.000.000) søgninger om måneden.

Vi vil ikke gå ned i flere detaljer, siden du nok allerede kender kongen (eller dronningen) af søgemaskiner.

2. Bing

Microsoft’s indgang i søgemaskine markedet har vist sig at være ret interessant.

De forbinder hver søgning direkte til deres Microsoft Reward platform. Du får nemlig 5 point for hver søgning du laver på PC eller mobil. De point kan du tjene hver dag – dog er der et maks på 100 point om dagen på mobil og 150 point om dagen på computer. Point kan blive brugt på gavekort, Xbox abonnementer and andre fede ting.

Denne feature gør Bing til en konkurrent for den bedste søgemaskine, siden du også selv som bruger får noget ud af det.

Bing har et estimeret antal af søgninger på over 10 milliarder om måneden, og udgør 2,61% af søgemaskine markedet.

3. Yahoo

Af alle søgemaskinerne er Yahoo den bedst kendte efter Google. Yahoo har faktisk 1,9% af markedsandelen, så den er stadig en af de vigtigere søgemaskiner.

Den fungerer rigtig godt som søgemaskine, da den kombinerer søgeresultaterne fra Bing og Google. Resultatet er en omfattende søgeplatform, der næsten altid giver et godt resultat og gode links hurtigt.

Der er milliarder af søgninger hver måned på Yahoo, så det er bestemt en søgemaskine du kan bruge.

4. Ask.com

Ask.com er en meget ældre søgemaskine, der besvarede spørgsmålet fra de første brugere af internettet: “Hvad er søgemaskiner”?

Dengang hed det Ask Jeeves, og du ville stille spørgsmål i søgefeltet. Spørgsmålene ville herefter blive besvaret af fællesskabet og rangeret efter relevans.

Mange brugte Ask.com før Google overhovedet var populært. Efter noget tid begyndte normale søgninger (søgninger der ikke var spørgsmål), at dominerer søgemaskinen.

Nu får Ask.com kun 0,42% af søgninger, hvilket svarer til omkring 35 millioner månedlige søgninger.

5. AOL.com

Selvom AOL.com er en af de ældste søgemaskiner i verden, er den stadig en del af verdens top 10 mest brugte.

AOL er en del af et større netværk af sider, der blandt andet indeholder The Huffington Post og Engadget. Søgemaskinen er optimeret til disse sider, og den kan hjælpe dig med at finde specifikke artikler fra netværket. I 2015 købte Verizon AOL og forsætter med at holde det kørende den dag idag.

AOL har omkring 0,06% af markedsandelen hvilket betyder at der bliver lavet under 10 millioner søgninger om måneden.

6. Baidu

Baidu er en af de mest brugte søgemaskiner hvis man taler om adspredelse over forskellige lande, og har anskaffet sig en kæmpe brugerbase i Kina. Det forklarer måske hvorfor du ikke har hørt om det.

Selvom Baidu er mest kendt i Asien, så formår søgemaskinen alligevel at få milliarder af søgninger om måneden.

Alexa rangerer den som den 4. mest populære søgemaskine hver måned. Det giver platformen 1,03% af markedsandelen.

7. Wolfram Alpha

Wolfram Alpha er blandt en af de mest unikke søgemaskiner online. Det var originalt designet for at hjælpe gymnasie- og universitets elever med at snyde til eksamen og med deres lektier. Når man indtastede en formel/et regnestykke ville Wolfram bruge en computer algoritme for at løse den hurtigt og uden problemer. Det faldt dog ikke i god smag hos lærere, da det gav eleverne muligheden for at løse deres opgaver uden at skulle lære materialet, så længe eleverne havde deres telefoner med dem.

Nu til dags kan den bruges til at løse andre brugbare regnestykker, såsom betaling af lån eller aktieindtægter.

Der er omkring 40 millioner søgninger om måneder på søgemaskinen, hvilket svarer til 0,51% af markedsandelen.

8. DuckDuckGo

DuckDuckGo er et modsvar til al den overvågning og dataindsamling som Google og Bing benytter sig af.

Maskinen lover, ikke at overvåge din søgeaktivitet eller holde øje med de sider du besøger. Der er ikke reklamer over det hele, hvilket giver en ren brugeroplevelse med et system der er nemt at bruge. Den loader enormt hurtigt, siden du ikke skal vente på at reklamerne er loaded.

Der er også kun en side med resultater til hver søgning. Det lyder måske som en dårlig funktion, men DuckDuckGo optimerer resultaterne, så det kun er de mest relevante forslag, der kommer frem.

Når du fjerne alle de sponsorerede links, der ligger øverst på Google, vil du opleve, at en side med kvalitetslinks er alt du behøver.

DuckDuckGo får omkring 30 millioner besøgende hver måned, omkring 0,37% af markedsandelen.

9. StartPage

StarPage er endnu en side, der prøver at give et modsvar til dataindsamling fra Giganterne som Google. Når data er blevet indsamlet, er det nemmere for hackere at bryde ind og stjæle information fra milliarder af mennesker på en gang.

Søgemaskinen var designet til at give dig de samme søgeresultater som på Google, men uden overvågning. Den søger Google for din søgning, og giver dig altså præcis de samme resultater som Google ville give dig. Det betyder faktisk, at du kan udnytte Googles kvalitet, uden at bruge den populære søgemaskine.

Resultatet er altså, at du som bruger får de bedste resultater, men uden at blive bombarderet af reklamer samtidig med at du er sikker for overvågning.

Lige nu har StarPage omkring 0,25% af markedsandelen, hvilket betyder omkring 20 millioner søgninger.

10. Internet Archive

Endnu en unik søgemaskine er Internet Archive. Den tillader dig at tage en tur tilbage i tiden, så du kan se hvordan en bestemt hjemmeside så ud før i tiden.

Du kan finde en af dine yndlings sider fra da du var barn, eller finde noget som en person har prøvet at skjule. Det er en god påmindelse om, at man aldrig helt kan slette noget fra internettet.

Internet Archive kommer op på omkring 20 millioner søgninger om måneden, svarende til 0,24% af markedsandelen.

11. Yandex.ru

Yandex er klart en af de mest populære steder at søge på internettet i Rusland. Den holder på omkring 65% af markedsandelen i landet. Det er samtidig på top 30 listen på Alexa over mest brugte sider.

Maskinen blev startet af en tech firma der udvikler intelligente produkter, der kan blive brugt af offentligheden. Alle deres opfindelser benytter machine learning, og deres søgemaskine er ingen undtagelse. Det betyder, at hver gang nogen laver en søgning, så bliver den klogere og klogere.

Omkring 0,53% af markedsandelen går til Yandex.ru, hvilket betyder omkring 40 millioner søgninger.

Skal vi hjælpe dig med SEO?